Spring til indhold

Spinningcykler på folkeaktier

Anskaffelse af spinningscykler ved salg af folkeaktier??

Familie og fritid har de seneste par år med stor succes haft et par spinningshold i hallen i Janderup.

I forbindelse med færdiggørelsen af hallen ved friskolen, er det blevet aktuelt for Familie og Fritid at undersøge, om foreningen skal anskaffe spinningscykler selv – og om der lokalt vil være interesse for at støtte projektet.

Spinningscykler, købt brugt , vil koste omkring 40.000 kr.

Der er således tale om en betydelig investering for foreningen.

Familie og Fritid har søgt LAG-midler til cyklerne. Det er dog usikkert om der vil være tilskud herfra.

Hvordan melder du dig ind i projektet?:

Familie og Fritid vil derfor gerne have en tilbagemelding på, om der er et ønske om, at vi i lokalområdet anskaffer spinningscykler, – og om der er interesse for at støtte anskaffelsen med et beløb, som den enkelte selv kan fastsætte.

Dette kan man gøre ved at tegne sig for et beløb på vedlagte ”tilkendegivelse om at tegne en folkeaktie..” – klik her for at downloade

Når beløbet er indbetalt, udstedes en ”folkeaktie” til bidragsyderen.

Hvad får du ud af at købe en folkeaktie?

Først og fremmest mulighed for at dyrke motionsformen i dit nærområde!

Umiddelbart modtager man ikke udbytte af sin aktie, ligesom man heller ikke kommer til at eje en cykel, men det er bestyrelsens intention, at der på et tidspunkt skal være et arrangement for ”aktionærerne” – naturligvis med udgangspunkt i noget, der har med cykling at gøre.

Som erhvervsdrivende har man mulighed for at sponsorere et beløb til indkøb at cykler.

Der vil blive opsat information med oplysninger om de sponsorerende virksomheder.

Klik her for at downloade sponsoraftale for virksomheder.

Del på Facebook

Marts 2024

Præsentation af MOT

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vejret fra DMI