Spring til indhold

Fulde huse til Bazar og julemarked på Friskolen

bazar1

Støtteforeningen afholdt d.19. november det årlige julemarked og bazar, en dag, som var fyldt med hjemmelavede godter, som skolens elever og forældre havde brugt de sidste uger på at fremstille i Folkekøkkenet. Udenfor stod lysende juletræer på hver et hjørne og indenfor stod småkager, brændte mandler, saltkaramel og sylteglas i tætte rækker med marmelader og andet mundgodt. Til de sultne maver var der som vanligt grønlangkål i skolens aula og flotte lagkager og kaffe var til salg.

Halområdet var indrettet til 100 stadepladser med nyt og gammelt, nisserier, kunsthåndværk og selvfølgelig masser af juledekorationer med lys og gran, som blev langet over bordene i en lind strøm. Det hele var tilsat nissekor af skolens yngste elever, som sang julesange af karsken bælg for de spisende gæster og stolte forældre og bedsteforældre, mens 2 af skolens lærere øste af julemelodierne på klaver og guitar både på skolen og i multihallen.

Vi vil gerne fra Støtteforeningen sige tak til alle i lokalområdet som kikkede forbi og så skolen. Det er dejligt at kunne vise skolen frem i festtøj og vigtigt at I, som ikke har den daglige gang på stedet synes det er rart at komme og være med. En del af jer kommer også som bedsteforældre og det er altid herligt at se den store opbakning til juleklippedag om fredagen, hvor skolen syder af store og små hele formiddagen.

bazar2

Så nu kan vi gå december i møde med julestemning i maven………. Go´jul ønskes alle.

På vegne af Støtteforeningen / Bodil Kjær Sørensen

Del på Facebook

April 2024

Præsentation af MOT

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vejret fra DMI