Spring til indhold

HUSK: Indvielse af projektet ”Etablering af NaturSFO og Udeskole”

Vi vil gerne invitere alle interesserede beboere i lokalområdet, forældre, bedsteforældre og andre interesserede med til denne store dag, hvor vi klipper snoren til vores nye fantastiske projekt, NaturSFO og Udeskole på engen.

Takket være bl.a. støtte fra fonde, god hjælp af tømrerlærlinge og faglærer fra Rybners i Esbjerg, dygtige forældre og ansatte på friskolen, kan vi nu fremvise NaturSFO og Udeskole som bl.a. skal huse de redskaber og materialer, som bruges i Natur-SFO, og det overdækkede areal vil udvide sæsonen såvel forår som efterår for udendørsaktiviteter for SFO-børnene.

Stålbordplader og vaske med rindende vand på udvendig facade bliver udendørs arbejdsplads for de største klasser i Natur & Teknik- og biologitimerne med fantastiske muligheder for indlæring og erfaringsdannelse ved at skifte bogen ud med ”hands on and in”.

 Torsdag den 16. juni 2016 klokken 15.30 

v/ Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave, Mejlsvej 45, 6800 Varde .

 

Flg. fonde har givet støtte til projektet, og er inviteret til indvielsen:

LAG Varde, SE Vækstpulje samt Sydbank Fonden.

 

Projektet er ligeledes støttet af Mejls-Orten-Tinghøj Friskole og Naturbørnehave. 

 

Med venlig hilsen

Peter B. Christiansen, formand. Støtteforeningen for Mejls – Orten – Tinghøj Friskole og Naturbørnehave

Del på Facebook

Marts 2024

Præsentation af MOT

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vejret fra DMI