Spring til indhold

Anders Agger i MOT-Multi

AndersAggerAndersAgger2 

Torsdag den 17. september fik vi atter fyldt MOT-Multi. Efter det store ryk ind vi oplevede sidste år til foredraget med Mikkel Beha, var vi spændte på hvor mange som vi kunne tiltrække i år. Vi er super godt tilfredse med at over 500 gæster fandt vej til Mejls.

Vi havde gjort nogle erfaringer sidste år, som vi atter lænede os op af. Vi syntes alle at vores forberedelser næsten var gået for nemt, og var lidt bange for om der nu var noget som vi havde glemt. Denne gang havde vi valgt at investere i en teleslynge, som med fordel anvendes hvis man bruger hørerapparat. Alt i alt mente vi at alt udstyr var på plads og gæsterne ligeså, nu manglede vi kun hovedpersonen.  Da Anders dukkede op faldt pulsen til normal, nu kunne det kun blive en god aften. Med sin rolige jyske facon, tryllebandt han alle tilskuerne, så der var absolut ro. Man kunne sagtens fornemme at han bestemt ikke har travlt med at få sit budskab ud, der var tid til lige at tænke lidt over hvad han havde sagt. Mod slutningen tog han sig også god tid til at svare på spørgsmål fra salen, og de blev alle besvaret med stor omhu. En super dejlig aften som allerede har sat gang i en tradition. En stor tak til alle frivillige som var med til at løfte denne kæmpe opgave. Alt klappede bare så godt, og vi har kun modtage positive tilkendegivelser, flere har endda meddelt at de kommer igen til næste arrangement. Bedre ros kan man næste ikke få. Også tak til de mange lokale som støtter op JJ

Næste år den 15. september 2016, har vi inviteret Hans Pilgaard til at komme forbi MOT-Multi og fortælle om humor. Denne gang vil det også være muligt for de første 180 at bestille smørrebrød i aulaen. Vi er ret sikre på, at vi nok skal få lattermusklerne rørt flere gange i løbet af aftenen.

Billetsalget er skudt i gang

På vegne af Støtteforeningen                    Birgit Hansen

Del på Facebook

April 2024

Præsentation af MOT

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Vejret fra DMI